Sognets Dagligstue Økonomi Arrangementer Bag Sognets Dagligstue Diverse

Sognets Dagligstue, Storegade 1, 1., Thisted
Åbent alle ugens 7 dage kl. 14-17:30
Email:
Telf: 97 92 03 54

dagligstuen.thisted@gmail.com

Juleaften


Som i ethvert hjem er december en helt særlig måned. Vi pynter op og laver en masse kager, syltetøj og juleting til julestuen fredag før 1. søndag i advent.


Adventskransen sættes op og er med til at danne rammen om hyggelig julesang alle fire søndage i december. Vestjysk pigekors korskole har tradition for at underholde Dagligstuens gæster med en koncert i midten af måneden. Julefrokosten der serveres en søndag i december er utroligt lækker med en masse hjemmelavede retter og noget af et tilløbsstykke. Juleaften fejrer vi en traditionsrig og festlig juleaften. Her er alle vore gæster mere end velkommen. Vi kan dog ikke huse alle på en sådan aften, derfor kræver deltagelse juleaften altid en tilmelding.